Jeg mødte Power Yoga første gang i 2010 i Sydney i Australien og det var kærlighed ved første blik – drishti, hvis vi nu skal tage den på ”yogasproget” Sanskrit. Det var ikke kun det fysiske aspekt, hvor jeg oplevede, at hver enkelt sted på min krop var blevet rørt og bevæget, men bestemt også den mentale ro der sænkede sig efterfølgende. Hvad der dog ramte mig allermest var de kraftfulde indsigter den engagerede underviser flettede ind og ud af stillingerne i løbet af klassen. Jeg havde en oplevelse af at blive mindet om noget jeg godt vidste engang, men havde glemt. På det tidspunkt havde jeg kendt til yoga i mange år, men havde ikke før oplevet, at alle aspekter af mit væsen blev trænet og adresseret; ikke kun kroppen. Indtil da delte jeg måske endda Svend Brinkmans pointe om, at yoga kan synes som selvrealiserende navlepillende hedonisme, men i mødet med Power yoga blev jeg introduceret for en anden tilgang: Yoga handler i bund og grund om at forene, ikke kun vores egen krop, sind og sjæl, men også os selv med andre mennesker og den natur og planet vi de senere år har taget aldeles for givet (og som de fleste af os, måske på nær Pia Kjærsgaard aner konsekvenserne af nu).
I 2013 tog jeg selv min første Power yogauddannelse hos Hot Power Yoga i London ved Dylan Ayaloo, og har undervist fuldtid lige siden. I 2017 startede jeg Danmarks første og eneste Power Yoga uddannelse; det var derfor med oprigtig ærefrygt og sommerfugle i maven, at jeg sidst i maj 2019 deltog i en Masterclass hos én af Power yogaens helt store Godfather’s Bryan Kest hos Power Yoga Copenhagen.
Asana og amerikanere
Bryan Kest fik hurtigt slået fast, at en yogi bør gøre mere for vores klimas triste tilstand, end sin egen kunnen inden for akrobatiske yogastillinger med henblik på at skabe imponerende Instagram posts.
Den første time af workshoppen sad jeg blot og nikkede indvendigt og følte mig aldeles hjemme i den amerikanske mesters selvskab og delte mange af hans betragtninger og i særdeleshed, at Power yoga er et fjollet navn, og egentlig heller ikke er et system som sådan, ej heller har det en ”guru” eller en decideret opfinder; men at navnet måske allermest refererer til, hvor ”empowering” yoga er. Hvor meget det kan transformere ikke blot vores kroppe, men hele vores væsen og dét liv vi liver. Det har i særdelshed været min egen oplevelse, og så mange af jer har gennem årene delt med mig, at det også har været jeres rejse med yoga, der har gjort jer i stand til at foretage grundlæggende dybe kursskifter og de eksistentielle valg der har formet jer.
Som Bryan Kest sagde ”The name Power yoga is referring to how incredibly powerful yoga is”.
Så hvis Power yoga ikke er et decideret system og ikke har en decideret Guru, ligesom f.eks. Ashtanga og Bikram; hvordan kan vi så definere det? Jeg plejer at liste 3 hovedingredienser der skal indgå for, at vi kan kalde noget for Power yoga.
For det første tages der hensyn til den individuelle krop ; der er ikke andre ”allignment regler” end dem der handler om sikkerhed og hensyn til belastning og skader - og altså ikke nogen af de dogmatiske ideer om, hvordan de enkelte stillinger skal se ud på den enkelte elev. Vi er alle bygget forskelligt, har brugt vores kroppe forskelligt og har forskellige forudsætninger, styrker og udfordringer. Det vigtige er ikke formen på stillingen, men hvad den sætter gang i hos dig.
Der vil altid indgå øvelser der aktiverer din kernemuskulatur. Dit fyrhus (Powerhouse) sidder i din midte ifølge yogisk fysiologi, og det er også i maven, at vi har den største koncentration af vores immunforsvar. Derudover har mange af os moderne vesterlændinge brug for hjælp til fordøjelsen, fordi vi sidder ned så meget af vores liv. Sidst, men ikke mindst kan rigtigt mange lændeproblematikker afhjælpes ved at styrke din core og muskulaturen på forsiden. Sidstnævnte er årsagen til jeg selv blev introduceret til Power yoga efter at have fået indtil flere brud i min lænd.
En Power yoga klasse er træning for det hele menneske; ikke kun vores fysiske hylster. Den dygtige underviser får flettet samtlige aspekter af yoga Patanjalis Yoga Sutras ind, hvilket inkluderer meditation, mindfulness og etiske guidelines til hvordan vi skal leve vores liv – ikke kun på, men i særdeleshed uden for måtten.
Yogas danske rødder
Det er altid rart at blive mindet om, at de såkaldte asanas – de fysiske stillinger, som de fleste af os forbinder med yoga, faktisk hverken er det vigtigste eller det yoga systemet handler om. Som Bryan Kest påpegede er ét af asanas hovedformål at få bevæget samtlige dele af vores kropslige legeme, og hvis vi undgår en bestemt type stillinger eller områder kan det sammenlignes med at springe over én af tænderne under den daglige tandbørstning. At Bryan dog mente stillingerne primært kom på da yoga blev kommercialiseret i USA er ikke hele sandheden. Der er ingen tvivl om at den amerikanske marketingsmaskine har formet det vi kender som yoga i dag, men faktisk er der både forbindelser til dansk gymnastik og flere tusindårgamle taknemmelighedsritualer at spore i de fysiske stillinger.
Indtil middelalderen omkring år 1350, hvor det banebrydende værk ”Hatha Yoga Pradipika” udkom havde yoga mestendels drejet sig om de mentale og transcenderende aspekter – det vi i dag kender som meditation og mindfulness. Ordet Hatha kan GROFT oversættes som ”fysisk viljefuldt/kropsligt” og/eller ”krævende/styrkepræget” (alle Sanskrit ord indeholder mange stavelser og har derfor indtil flere betydninger på én gang), og i bogen refereres til godt 15 overvejende siddende og liggende stillinger. Asana oversættes ofte som ”roligt sæde”, men ligesom ordet Hatha har vi også flere lag på spil her, og stavelsen as betyder ”at være med”. I de fysiske stillinger søger vi altså at ”være med dét der er - i et afbalanceret sæde.”
Illustrationer af menneskefigurer i hvad der ligner asanas finder vi dog allerede i lertavler fra induscivilisationen der eksisterede helt op til 1800 før Kristus. The Danish connection optræder i forbindelse med de tidlige nazisters ønske om at fremædle mennesket og deres samarbejde med den fynske forstander på Ollerup Idrætshøjskole Niels Bukh, der også i den grad inspirerede træningen af de britiske tropper i Indien med hans ”Primitive gymnastics”. Forskere som Mark Singleton mener, at moderne yogas ”stamfader” Tirumalai Krishnamacharya blev inspireret af Bukhs primitive gymnastikøvelser, da han støvede det gamle yogasystem af og satte god gammel vin på nye flasker.
Med Krishnamacharya er vi tilbage til Power yoga og de tanker der formede denne genre, som mit hjerte banker så passioneret for. Krishnamacharya tilhørte den højeste og lærde kaste, men havde indset, at for at kunne styre vores viltre sind må vi først stilne kroppen og få følelseslivet med også. Derfor integrerede han de forskellige grene af yogaen såsom:
Hatha yoga (den fysiske del af yogasystemet, hvor kroppen gennemarbejdes, styrkes og smidiggøres).
Bhakti (tilbedelsens yoga og dét vi eksempelvis kender fra chanting og mantra sang).
Jnana og Raja (de mere akademiske tilgange, der blandt andet involverer det tidligere nævnte værk ”Yoga Sutras” af Patanjali, hvor vejen mod oplysning, harmoni og frigørelse forklares i små korte og poetiske anvisninger).
- og dermed lagde han grundstenen for en af de mest populære og holistiske træningsformer i vores tid.
Du kan høre meget mere om både Power yoga og yogaens historie på ”Yoga Days”, hvor bl.a. Jennilee Toner fra New York gæster os med et oplæg om Hatha Yoga Pradipika.
Det er også muligt at tage enkelt moduler på vores certificerede yogauddannelse, hvis du ønsker at dykke dybere i yoga filosofi- kontakt maj@yogahusetaalborg for muligheder og spørgsmål.
YOGA HUSET udbyder masser af ugentlige Power yoga hold, hvor hver underviser fortolker stilarten på sin unikke måde.
Af Maj Ingemann-Molden