top of page

Great gear for great yoga

Opdateret: 5. nov. 2020

- denne måneds blogindlæg er lavet i samarbejde med GOYOGI

Vi har mødt Janni Kongsfelt, ejer af GOYOGI, til en snak omkring yogaudstyr. Vi har været omkring, hvad den nystartede yogi efterspørger, den mellemtrænede yogi samt den mangeårige yogi.

Vi har jo i den grad i YOGA HUSET mærket, hvordan behovet for det rette udstyr har fået en hel anden betydning efter vores fysiske nedlukning i foråret grundet COVID-19 restriktioner. Før kunne vi udlåne lækkert udstyr til vores medlemmer, men da vi ikke længere må udlåne yogamåtter, kræver det til tider noget af en udstyrspakke for vores medlemmer. Vi bliver derfor ofte spurgt til yogamåtter, bælter, blokke, tæpper osv. Vi har vores egen lille shop, men da vi er begrænset af vores fysiske rammer, kan vi ikke købe uanede mængder af udstyr hjem. Foranlediget af vores mange medlemmer og deres spørgsmål, blev vi enige om at rådføre os med én af Danmarks skønneste butikker og ditto webshop, GOYOGI.

Hvordan kan du mærke behovet for yogaudstyr har ændret sig i 2020?

”Der er selvfølgelig et helt andet behov for at have sit eget med. Deraf er behovet for at tage stilling til, hvad der er godt for den enkelte også opstået,” fortæller Jannie. ”Den enkelte yogi er også blevet meget mere bevidst om, hvad der findes på yogamarkedet. Fx hvis udgangspunktet er indkøb af en måtte, finder de hurtigt ud af, hvor meget der findes. Og at én måtte til hele ikke findes. Fx er det vigtigt at tage stilling til, inden man køber en yogamåtte, om den skal kunne leve op til nogle bestemte krav, som fx:

- Miljø

- Holdbarhed

- Hygiejne

- Grip

- Materiale

Derfor findes der ikke en måtte til det hele, og det rådgiver vi også vores kunder om. Der er også forskel på, hvilken type yoga, man dyrker, og om hvor svedige ens hænder og fødder bliver under ens praksis, for det har betydning for det grip yogamåtten har.”

Jannie får samtidig også flettet ind, at yogalærerne er blevet mere bevidste om at gøre timerne mere simple, så udstyrspakken hos den enkelte yogi kan holdes på et minimum, så de ikke nødvendigvis behøver at flytte ind med den store flyttekasse med udstyr til hver yogaklasse.

”Derudover, kan vi også mærke, at eftersom mange arbejder hjemme, er yogatøj blevet foretrukken i garderoben. Det er blevet arbejdstøj, fordi det både er blødt og behageligt samt støtter godt.”

Hvilket udstyr vil du anbefalende til følgende yogi’er:

Yogi’en uden yogamåtte, som er helt ny på et yogagulv

”Først og fremmest vil jeg sige til dem, at find noget i klædeskabet, du kan bruge. Og løbende kan du mærke efter, hvilket tøj, der passer dig at bruge. Dernæst, fordi alle nu selv skal medbringe en yogamåtte, kan det for nogen være det rigtige at købe den helt billige fra et supermarked. Men holder lysten til yoga ved, vil de fleste gerne hurtigt derefter investere i en ny yogamåtte. For andre vil de gerne købe en ny yogamåtte med det samme, og det gør ikke så meget, hvad den koster. Men jf. ovenstående afsnit, er der mange forskellige behov og deraf ditto yogamåtter,” siger Jannie, som fortsætter ”Yoga er for alle uden stor udstyrspakke, som sidenhen kan forfines. Men af måtter kan nævnes:

- Manduka Pro lite her er der fokus på holdbarhed og nem hygiejne.

- Jade eller B Mat, hvor der her er fokus på naturmaterialer. Når man skal sikre holdbarheden på yogamåtter i naturmaterialer, er rengøringen ekstra vigtig, så det vil vi altid rådgive om også.”


Yogi’en der har lidt mere erfaring og allerede har sin egen yogamåtte, men godt kunne bruge lidt ekstra udstyr

Her er selvforkælelse med yogatøj højt på listen. Jannie fortæller: ”Det skal være tøj, der støtter dem i den yogaform, de går til. Hvis yogamåtten først er købt, er det næste på listen ofte blokke, bolsters og tæpper. De har fundet ud af, hvordan udstyr kan hjælpe dem i nogle af deres yndlingsøvelser og investerer efterfølgende i det udstyr, så de kan fremkalde den rare yogafølelse derhjemme også. Det kan også være udstyr, der understøtter fx skuldre/nakke. Og der er vores bolde og Foam Rollers i høj kurs,” afslutter Jannie.

Yogi’en der ikke går ned på udstyr og gerne vil kræse lidt ekstra om sig selv

”Her hitter yogamåtten fra Liforme helt klart. Og så er der flere og flere, der bliver glade for yogahjulet. Det kan både udfordre og inspirere, og det er der mange, der søger. Derudover er denne yogi også meget mere ”tro” mod fx miljø-pakker. Altså at det, de køber fx enten skal være dansk eller af naturmaterialer. Der er også dem, der ønsker udskiftning af noget eksisterende til noget mere lækkert. Så altså, helt specifikt, har de ønsker og krav til både miljø og komfort, og prisen er ikke så afgørende.”

Du kan på GOYOGI’s hjemmeside læse mere om, hvilken yogamåtte, der passer til dig: https://goyogi.dk/pages/vaelg-den-rigtige-yogamatte.

Det er heller ikke helt ligegyldigt, hvordan du renser din yogamåtte, og ønsker du, den skal leve længst muligt, kan Jannie anbefale, at du køber den rette måtterens til din yogamåtte: https://goyogi.dk/collections/rens-til-yogamatter.


Er der andet lækkert eller nyt, du bare må anbefale til alle yogi’er?

”Der er opstået en større nysgerrighed omkring dufte, fx fra Yogamood, samt hvordan man kan bruge dufte ind i sin afspænding eller meditation. Lavendelduft er fx beroligende inden sengetid eller under afspænding.”

Noget, der har overrasket dig i forhold til, hvad der bliver handlet hos dig?

”Der er helt klart nogle produkter, som der altid bliver solgt, og det er især vores blokke i kork samt bolsters. Mange har opdaget, at noget bestemt udstyr kan gøre så meget for krop og sind. Noget, der kan være svært at opnå, hvis du ikke har udstyret derhjemme. Og så har denne her tid nok også lært os, hvordan vi kan passe endnu bedre på os selv, og hvis noget bestemt yogaudstyr kan give os en rar følelse, vil vi gerne gå efter det,” afslutter Jannie.

Tusind tak til Jannie og GOYOGI for en hyggelig samtale. Vi håber, du er hjulpet lidt bedre på vej i yogaudstyrspakkerne.



190 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page