DIY guide med 5 tips til en mindful ferie

Silent Retreat - “If we want to save the world, everyone needs to start dealing with their pain” Esther Ekhart.


Jeg var for nyligt på et helt forrygende, og meget udfordrende Silent Retreat med Esther Ekhart, og jeg kan mærke, at jeg er landet i en roligere version af mig selv – med mere overskud til mit job, mine børn og mand og ikke mindst: mig selv. Denne gave vil jeg naturligvis gerne dele med dig, for jeg tror flere kunne bruge en nøgle til den indre visdom vi alle render rundt med.


Vi er efterhånden mange i den vestlige verden der bukker under for en præstationskultur i hæsblæsende tempo, neonfarvet af vores digitale devices. Kravet om at levere følger med os alle vegne; selv i de hjem vi ellers skulle afkoble i. I parforholdet og andre relationer, der egentlig skulle være gensidig genopladning, og via Aula og Sociale Medier helt ind i barndommens trygge rum; som ellers skulle være en udforskningszone med plads til fejl og leg.


Dagligt er der op til 35.000 stresssygemeldte i Danmark, og det kan synes næsten umuligt selv at gøre noget for at stoppe skruen uden ende. Men der er noget du kan gøre, og netop det at stoppe er en del af svaret.


Måske det for dig fungerer bedst at flytte sig fra vante omgivelser og finde et sted at praktisere disse principper uden fyldte vasketøjskurve og haver der skal holdes. Er du dog i en livssituation, hvor der ikke er noget eller nogen som hiver i dig i dine umiddelbare omgivelser, kan du sagtens eksperimentere med opskriften derhjemme – hvis du vel og mærket kan gøre det på et par fridage. Hvis ikke du har en hel sommerferieuge at bruge på projektet kan en weekend i stilhed også gøre en kæmpe forskel, og under alle omstændigheder anbefales det at trappe langsomt op.


Et Silent Retreat, eller Vipasana, som de autentiske yogiske stilhedsretræter hedder, er en faste for sindet.


I yogafilosofien opdeles sindet i 3 dele:

Ahamkara: Det Ekhart Tolle kalder for Det Historiske Jeg, og en del af det vi i vesten kender som vores EGO. Det er altså alle de fakta og kasser vi kan koble sammen med de liv vi har levet, og den form vi møder verden og andre mennesker med.

Buddhi: Vores bevidsthed, den oplyste og vågne del af vores mentale jeg. Det er herfra, at fyrstesønnen Gautama fik tilnavnet ”Buddha”.

Manas: Den del af os der konstant gribes af sanseindtryk, behovslyst og tanker. Ligesom en kat der får øje på et lys, jagter vores manas alt der drager, og ofte hopper ahamkara på vognen med en association, et minde eller en fortælling, hvor netop denne forstyrrelse passer lige ind.


For at få adgang til vores buddhi, vores bevidste selv, er vi nødt til at komme forbi den vagtsomme manas samt alle de historier om dig, der kunne ligge i vejen ”jeg er sådan én der ikke kan meditere, sidde stille, klare udfordringer etc.” For at gøre dette er vi nødt til ikke at fodre manas yderligere, og det er sådan, at vi finder den første del af opskriften på Silent Retreat = ingen stimulans.


1. Ingen stimulans betyder vitterligt INGEN STIMULANS. Til min store overraskelse gælder dette også at lytte til podcast (selv dem om yoga), læse bøger (selv dem om yoga), skrive, tegne – you name it! Det kan virke lidt voldsomt, men når vi fotograferer, læser, skriver etc. kan det også være en form for flugt. Som en del af de såkaldte fight, flight or freeze responser, som det sympatiske nervesystem b.la via Vagus nerven sørger for, når vi føler os truede (og som var super smarte dengang der var sabeltigere.)


2. Ingen digital teknologi – som i INGEN. Du kan ikke selv styre det! Dine fingre kan helt automatisk af sig selv finde deres vej til dit Instagram feed og pludselig sidder du og doomscroller uden formål. Enten skal dit elektroniske udstyr lægges (slukket!) i et andet rum, eller holdes kærligt af et hjælpsomt menneske til du er på vej ud af stilheden.


3. Stop og vær med dét der dukker op – også selvom det ikke er kønt. Når vi sulter den fysiske krop, begynder kroppen af sig selv at rydde op og fortære skadelige kræftceller først. Samme princip sker, når det er sindet vi sulter. Når vi pludselig ikke dulmer vores sorg, vrede, skuffelser og frygt med stimulans kan vi pludselig høre og mærke os selv – og dette overvældende stadie er et vigtigt skridt i processen.


  • Issues go into the tissues siger en yogisk læresætning. Måske du allerede har oplevet at blive syg så snart kalenderen stod på ferie, eller at opdage mystiske pludselige smerter, når du spænder af på en yogamåtte. Når vi giver slip på alle vores distraktioner og flugtveje, og endelig er til stede med kroppen, er det som om den siger ”ah, godt du kom. Nu jeg har din opmærksomhed vil jeg gerne fortælle dig om….og…og…” Kroppen husker, og selvom vi har været bedøvede – enten direkte eller i overført betydning, efterlader chok, traumer, sorg, mistrivsel, stress, ulykker og sygdom dybe spor i kroppens væv, celler, muskler og organer.


4. Gå ikke ind i kedsomheden. Kedsomhed eller rastløshed kan være en udmærket praksis i sig selv, men når vi gerne vil opnå en meditativ tilstand, er kedsomhed en forstyrrelse. Vend tilbage til at observere dig selv og dét der kommer op. Når du laver mere plads, mere rum (både i dine omgivelser og i dig selv) begynder du at blive mere opmærksom på, hvad der ER i det rum – og dét er aldrig kedeligt.


5. Fordøj! Og fordøj så noget mere. På et helt lavpraktisk problem er et af vores største problem i dag, at fordøjelsen har trange kår. Vi sidder ned det meste af vores liv, og det gør det svært for tarmsystemet at operere effektivt. Faktisk er der teser i medicinske forskningskredse om netop dette kunne være én af grundene til den store opblomstring i tarmkræft. Meget af vores føde får simpelthen lov til at ligge for længe, og bliver dermed fermenteret – og da der går 9 neurologiske stier fra tarmen til hjernen kan vi pludselig godt forstå, hvordan det kan skabe et sløret og uklart udsyn, såvel som tarm, fordøjelse og livsstilsproblemer.


– Det er dog ikke kun mad og drikke der skal fordøjes. Undersøgelser viser, at en 50-årig I dag udsættes for lige så meget information på 1 uge, som man gjorde på et helt liv tilbage i 1920. Både input, følelser og oplevelser skal fordøjes. Hvordan kan du skabe de optimale betingelser for det? Her i sommerhalvåret får vi den gave, at i hvert fald nogen af vores måltider kan indtages udenfor – og natur er bare helende på alle planer. Samtidig anbefaler Ayurveda, at vi undgår at spise, når vi er triste, angste eller vrede.


Måske det hele lyder lidt hårdt – og det er det! Men det er også magisk, transformerende og det hele værd: På den anden side af rastløshed er væren, og dét at være OK med blot at være. Det føles fantastisk og meget frisættende. Det er som et rush uden tømmermænd, og enormt fyldestgørende. Dette skyldes bl.a., at når vi nægter os selv noget vi har lyst til (eksempelvis at gribe efter en Mobiltelefon) så tænder vi for den indre ild (Agni) der kan hjælpe både fordøjelsen af følelser, indtryk og information samt give energi og drive til dét vi egentlig gerne vil. Denne yogiske praksis hedder Tapas.


Jeg håber du må finde noget af den fred jeg fandt – og jeg hører gerne fra dig.

Du kan godt – jeg tror på dig!


Kh. Maj

0 visninger