Det hellige ægteskab mellem Yoga og Ayurveda

Opdateret: 2. juli 2019

Skrevet af Yogalærer og Ayurvedisk livsstils vejleder Stine Brink


Er du stødt på ordet Ayurveda, men ved stadig ikke helt, hvad det er? Eller har du godt styr på ordets betydning men ved stadig ikke helt, hvad forholdet mellem yogaen og ayurvedaen er? Søger du en større forståelse for dig selv, og ønsker du at kunne tage din yoga praksis et skridt videre? Alt dette og mere til vil vi kigge på i følgende artikel.


Jeg havde praktiseret og kendt til yogaen i ca. 7 år inden jeg første gang, sådan rigtigt, stødte på ordet Ayurveda. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg søgte svar på mange spørgsmål vedrørende mg selv. Og da jeg første gang fik forklaret en lille bid af Ayurvedaen, følte jeg, at hele livet gav mening på en helt ny måde. Og nu, 8 år senere kan jeg stadig blive forbløffet og forundret over den viden, Ayurvedaen kan give os.

Ayu betyder livet, og Veda betyder videnskab eller viden. Dermed er Ayurveda oversat til ”Livet’s videnskab”. Ayurvedaen byder på en meget systematisk måde at forstå livet på. Og forklare livet ud fra de 5 elementer og gunaerne (livets kvaliteter). Vi får gennem Ayurvedaen en forståelse for vores egen væren, hvorfor vi ser ud som vi gør, og hvorfor vi alle er unikke. Ayurvedaen kan forklare, hvorfor vi har tildens til at lide af bestemte ubalancer og sygdomme, og hvorfor nogle er meget kreative mens andre er gode til det store overblik.


Og hvad har det så med Yogaen at gøre?

Det tog mig egentlig mange år om at forstå, hvor forbundet Ayurvedaen og Yogaen er. Men efter jeg har fået den forståelse, så kan jeg faktisk slet ikke se dem separate. De beskrives ofte som ”søstre videnskaber” og både Yogaen og Ayurvedaen stammer fra de oldgamle Vediske tekster fra Indien. Så under deres oprindelse gik de hånd i hånd, da de kommer ud fra de samme tekster.

Yogaen forstås som vores vej mod oplysning, mod det spirituelle og det guddommelige. Ayurvedaen er videnskab om kroppen, om hvordan vi bedst muligt kan leve i balance og med størst vitalitet og velvære.


Men, hvorfor kan de så ikke separeres?

Når vi praktiserer yoga, har vi alle et ønske om at forbedre vores liv, på den en eller anden måde. Mange starter til yoga, fordi de ønsker mere kropslig fleksibilitet eller mere ro i hverdagen. De fleste bliver ofte bidt af yogaen, og ender med at hige efter at få en større forståelse for dem selv og deres sind. Mange oplever også, at der er mange positive fordele ved at starte til yoga, og især i starten mærker man disse fordele meget. Men, nærmest jo længere tid man praktiserer, jo mindre kan man mærke disse fordele. Jeg hører ofte om (og har selv oplevet), at man på et tidspunkt føler, man går lidt i stå, og at der ingen rigtig udvikling sker. Dog kan de fleste mærke en øget fleksibilitet og en øget muskelmasse. Men det er ikke helt dét man søger at mærke længere.


Jeg har også selv oplevet at praktisere både den fysiske yoga og meditation dagligt, og stadig være utrolig rastløs, have mange bekymringer samt lide af stress. Jeg kender også andre, der spiser sundt, dyrker en masse motion og yoga, og stadig har svært ved at tabe sig. Og så kender jeg også (og har observeret) dem, der har praktiseret yoga i mere end 20 år og som stadigvæk er udfordret med at styre deres vrede og frustrationer. Dette går ofte udover deres nærmeste, hvilket jo egentlig ikke er særlig yogisk.


Men burde yogaen ikke hjælpe på dette?

Jo, yogaen ”burde” hjælpe. Men yogaen hjælper ikke, med mindre vi begynder at forstå os selv og, hvad der er sundt for os selv. Det er her Ayurvedaen kommer ind i billedet.

Ayurvedaen giver os en meget grundig forklaring på, ”hvordan vi hænger sammen” som mennesker samt hvad det er, der udgør, hvordan vi er. Når vi begynder at få denne forståelse for os selv, vil vi også begynde at forstå, at bare fordi yogaen har mange fordele, betyder det ikke, at alle former for yoga er godt for dig.


Ayurvedaen forklarer os, hvordan en kvalitet af en bevægelse påvirker os, og hvordan en bestemt yoga eller bevægelses form enten kan hjælpe os i balance eller ubalance.

Ayurvedaen arbejder ud fra tre energigrupper, der hedder Vata, Pitta og Kapha. Disse tre energigrupper eksisterer i os alle. Det, der udgør vores udseende og væremåde er hvilken af disse doshaer, der er mest dominerende. Vi er født ind i en bestemt konstitution af disse doshaer, hvilket kaldes vores Prakruti, men måden vi lever på, og det vi oplever gennem livet gør, at vi kan gå i ubalance, hvilket hedder Vrikruti. Læs mere om de tre energityper her:

www.stinebrink.com/introduktion-dosha


Hvis du så f.eks. har problematikker med tør hud, tørre og knækkende led, forstoppelse, nervøsitet og måske også angst, så beskriver Ayurvedaen dette som en ubalance i din Vata dosha. Vata Dosha er en kombination af luft og æter elementerne i os. Vata dosha er ansvarlig for al kommunikation og bevægelse i kroppen. Ayurvedaen arbejder ud fra et begreb der hedder ”lige øger lige, modsat balancere”. Dette vil sige, at når du har en kvalitet i kroppen, som er dominerende, (som i dette tilfælde er tør, kold, bevægelige, irregulære kvaliteter, som beskriver Vata dosha), og når du så tilføjer de kvaliteter til kroppen, så vil du enten gå i ubalance eller højne en allerede eksisterende ubalance.

Så, hvis vi vender tilbage til vores Vata-ubalance, som beskrevet ovenfor og kigger med observerende øjne på vores yoga praksis, så er et meget flydende flow, med kreative overgange og mange hurtige bevægelser ikke det bedste. Dette skyldes, at den form for yoga vil skabe, ikke kun meget bevægelse, men også meget kommunikation i kroppen. Hvis du oplever Vata ubalancerne og praktiserer et hurtigt, legende og kreativt flow, så kan din yoga praksis faktisk være skyld i, at du går i endnu mere ubalance og kommer til at lide i meget højere grad af de problematikker beskrevet ovenfor.


Hvordan kan vi stå balancere os selv i forhold til Ayuvedaen med Yogaen?

Hvis vi igen kigger på Vata ubalancen, som beskrevet i ovenstående, så kan vi tænke på modsatte kvaliteter end det Vata repræsenterer. Vata dosha er især bevægelig. For at balancere Vata dosha, skal vi arbejde med statiske stillinger. 20-30 vejrtrækninger i alle stillinger. Det kan både være at holde stillinger, hvor det kræves, at muskelmassen virkelig arbejder. Det kan også være, at restorative yoga kan være en løsning. Mange i en Vata ubalance vil have svært ved at være i rolige, statiske stræk, hvor de ikke udfordres, da deres mentale bevægelse vil blive alt for stor.


Udover at Ayurvedaen kan hjælpe os med at forstå, hvilken form for bevægelse, der vil være bedst for os, så forklarer Ayurvedaen også hvilke madvarer, der vil støtte os på bedst mulig måde.


Hvis vi ønsker at blive oplyste og få mere kontakt til det spirituelle og det guddommelige, så skal vi først og fremmest sørge for, at vi trives i vores tempel, altså vores krop. Og det er om noget dét, Ayurvedaen giver os som unikke personer; en struktureret vejledning til, hvordan vi bedst muligt skaber trivsel i vores krop, og dermed også vores sind, så vi kan forbinde os til dét, der er større end os selv.

Ved at vi sætter os ind i, hvad Ayurvedaen har at tilbyde os, vil vi få en meget større forståelse for yogaen og ikke mindst for, hvordan vores hverdag påvirker os. Om det påvirker os i en positiv eller negativ retning i forhold til at opnå en større bevidsthed og en forståelse for os selv.


Er du interesseret I at vide mere om Ayurvedaen, så kig ind forbi www.stinebrink.com/ayurveda Eller deltag på min spændende Ayurvedisk foredrag under Yoga Days By Yogahuset Aalborg.


116 visninger

YOGA HUSET Aalborg - Strandvejen 19, 9000 Aalborg - info@yogahusetaalborg.dk - ©2017 FOKUS Folkeoplysning

  • Google
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube