Hvorfor lave yoga:
Få indsigt i DIG selv, Buddhi, Ahamkara, Manas og andre seje yoga ord.
I januar lander en nyttig nytårsgave fra mig og YogaStream; nemlig en challenge for DIG der gerne vil begynde med yoga.
Derfor kan det allerede nu være godt at kigge lidt på dit ”Why”. Det er bevist, at hvis du har en stærk motivation og kender din motivation er det nemmere at holde ved noget.
Så måske du skal starte med at mærke ind i, hvorfor DU gerne vil starte med yoga? Har nogen du kender anbefalet det? Har du set hvad det har gjort af gode ting for andre og nu vil du gerne have samme effekt? Skyldes det stress og/eller et liv i højt tempo? Vil du gerne tabe dig eller tone bestemte dele af din krop?
Intet why er for banalt og intet for stort; det vigtigste er, at det er oprigtigt – det er dét der vil hjælpe dig gennem de svære dage, når Snooze knappen trækker og du bare gerne vil blive liggende i seng eller skynde dig hjem fra arbejde, gå tidligt i seng eller det bare føles som en MEGET bedre idé at starte i morgen. Eller på mandag. Eller næste år osv. Alibierne er mange; tro mig jeg kender dem alle fra mig selv.
Derfor har jeg samlet et par gode grunde til at lave yoga:
- FORENING: Yoga kommer b.la. af ordet åg/yoke på engelsk, som betyder at forene noget med en drivkraft. Eksempelvis er det man i gamle dage forbandt en okse til en plov med et åg – så yoga er altså det der forbinder os til noget mere og andet
.
- ASANA: Allerede for mange tusind år siden var yogierne klar over, at vi har en bevidsthed og en underbevidsthed, og at der for de fleste mennesker ikke er klar kommunikation mellem de to. De fysiske yogastillinger (de såkaldte asanas) har som et af deres formål at skabe forbindelse mellem det erkendte og det ubevidste – det er b.la. derfor du kan få stærke følelsesmæssige oplevelser eller minder fremkaldt, når du er i en yoga stilling.
- PRANAYAMA: De såkaldte åndedrætsøvelser er ikke kun til for at centrere os i nuet;
selvom de er uovertrufne til det formål. Åndedrættet er på mange måder ét af de bedste ankre vi har til at forbinde os til nuet; ganske enkelt fordi du hverken kan trække vejret i fortiden eller i fremtiden – kun lige nu og her. Pranayama, som er sanskritordet for bevidst manipulation af åndedrættet, betyder direkte oversat ”Kontrol af livskraften” så der er altså flere gode grunde til at lære denne ædle kunst.
- MINDFULNESS OG MEDITATION: Meditations og mindfullnessdelen af yogasystemet er både dét der er skrevet mest om og forsket mest i, og også for yogierne var denne del ”diamanten i værket”. Ganske som Freud mente yogierne også, at vores bevidsthed er opdelt i 3 dele: Buddhi, som er den del af vores intelligens der søger det bedste – både for os, verden og andre mennesker. Den del der erkender vi er en del af en større helhed og gerne vil genfinde denne oprindelige harmoniske tilstand. I den anden ende af skalaen har vi Manas der bedst kan oversættes med det engelske ”mind” (det danske sind er ikke helt nær så dækkende). Vores Manas gør os i stand til at interagere i og med denne verden, b.la. når vi reagerer på sanseindtryk. Det er Manas der via sanserne handler på omgivelserne samt kroppen og sindets behov for varme, næring, sex, anerkendelse, virke osv. I midten af de to yderpoler har vi Ahamkara. Ahamkara er dét vi kunne kalde vores ”ego” og betyder direkte oversat ”the I maker”. Det er altså den del af os der konstant leder efter identifikation, både med udseende, karaktertræk, titler, job, kultur, køn osv. Ahamkara kan både identificere sig med Buddhi og Manas, men grundet vores drifter og sansernes magnetiske træk i os er det som oftest Manas der vinder, og de fleste af os identificerer os selv med vores såkaldte Vrittis (”forstyrrelser”); såsom følelser, sanseindtryk eller den mest gængse i vores tid: Tanker. At vi identificerer os med Vrittis kan vi også høre i sproget; vi siger fx ”jeg er deprimeret” eller ”jeg er sulten”. Du er ikke deprimeret, du oplever måske følelser af tristhed og tungsind, men DU er ikke depression. Du er noget andet og større. På samme måde er du ikke sult, men den fysiske krop du befinder dig i lige nu er blevet trigget af en duft, en rumlen i tarmene eller har simpelthen behov for mere brændstof. Det er problematisk at identificere sig med Vrittis, fordi det tager os dybere end i illusionen, at vi er den her forgængelige krop, at vi ér vores status, og at vi dermed er fanget i de livssituationer vi befinder os i.
Moderne neurovidenskab har bevist, at de tanker vi tænker har en direkte indvirkning på de kemikalier hjernen udskiller. Omvendt har kemikalierne selvfølgelig en tydelig påvirkning på vores kroppe – tunge, usunde tanker har tilsvarende en tyngende og uhensigtsmæssig effekt på vores fysiske legeme; især over tid.
Og her kommer vi så til yoga, for det er netop meditation og mindfullness der påviselig er bedst til at hjælpe os med at ændre vores tankemønstre (de såkaldte Samskaras); og som yogier træner vi gennem meditationen vores Ahamkara til at identificere sig med Buddhi delen af vores bevidsthed - i stedet for Manas.
I en anden blog vil vi kigge nærmere på, hvorfor den etablerede naturvidenskab også anbefaler yoga. Jeg håber du også kunne have lyst til at læse med der, og at vi vil se dig på YogaStream til vores januar challenge.
Af Maj Ingemann-Molden
Комментарии