Først skete det med Mindfulness; og nu er tiden kommet til et andet bærende princip i yogafilosofiens værktøjskasse:
COMPASSION
Hvad er det ved dette oversete og ofte misforståede begreb, der får erhvervspsykologer og ledelseskonsulenter til at udråbe det som nyt supervåben mod udbrændthed, stress og mangel på work-life-balance?
For at kunne forstå det, skal vi måske allerførst kigge på hvad compassion ikke er. Den korrekte danske oversættelse af ordet er ikke, som mange tror, medfølelse eller empati. Faktisk eksisterer der nok ikke rigtigt et rammende dansk begreb. Compassion er nemlig ikke en følelse, men snarere en intention – hensigten bag handlinger. Hvor mange af os måske forestiller os en sympatisk og altfavnende Kronprinsesse Mary figur kan det nok overraske, at den aggressive fremtoning vi møder hos skikkelser som Greta Thunberg lige så vel kan tolkes som udtryk for Compassion.
De egenskaber vi har brug for, når der skal kultiveres Compassion er nemlig styrke, mod og visdom, såvel som kærlig omsorg; og hensigten er at have hinandens trivsel på sinde. Hvor mindfulness skaber ro og stabilitet i sindet, ligger der i Compassion også et ønske om reel udvikling og forandring af sindet.
Det betyder ikke at Compassion som sådan er et problemknuserredskab, når vi står overfor en svær situation på arbejdet eller i privatlivet – vi søger nærmere at lytte og anerkende. I effekt betyder det en anerkendelse af, at livet grundlæggende er fyldt med prøvelser og en bundklang af mangelfuldhed. Dette vilkår gælder for alle og det er på spil i alle situationer; også hos din chef, svigermor og i den svære samtale du står overfor at skulle have med din kollega eller partner. Buddha blev b.la berømt for at sætte på ord på netop dette forhold, at der er ”Dukha i alt” (ofte oversat med lidelse).
I en tid, hvor Google har klarlagt, at dét vi vægter allerhøjest i vores arbejdsliv, er Psykologisk Tryghed kan Compassion gøre en markant forskel med sine tilskyndelser om at dele viden, indrømme fejl, vise sårbarhed og turde tage risici.
HJERNER OG HJERTER
Den moderne tilgang til Compassion gør brug af den nyeste hjerneforskning, men som det altid er tilfældet med yogafilosofi er én af hovedpointerne, at du allerede selv har de medfødte værktøjer med dig til at skabe balance. I naturen sker dette helt af sig selv, hvor mange dyr bogstaveligt talt ”ryster oplevelsen af sig”, hvorefter de atter vender tilbage til deres gøremål i jagt på føde, forplantning og fællesskab. Meget af det vi opfatter som grundsten i menneskelig adfærd foregår i vores såkaldte ”nye hjerne” der ofte må vige pladsen for de dybe spor den gamle hjerner har skabt gennem tusindvis af år. Egenskaber som vores evne til at tænke kreativt, at planlægge og integrere – men også at kunne bekymre os ligger hos den nye hjerne.
Den gamle hjerne derimod tegner sig for overlevelsesmotiverne såsom mad, sex og status, samt de medførende emotioner: Glæde, angst og vrede. Det er også i den gamle hjerne, at vores trusselsaktiverede adfærd gemmer sig. Historisk har vi, ligesom dyr, forholdsvist hurtigt og effektivt kunnet følelsesregulere os selv efter at have været udsat for en trussel; og få sat gang i produktionen af beroligende signalstoffer såsom oxytocin. Det moderne paradoks er, at den nye hjernes fremmeste fordele, også er dens egen største fjende: Med evnen til at kunne planlægge og bekymre sig har vi også skabt basis for at kunne trusselsaktivere os selv - og opretholde følelsen (skønt vi ikke befinder os i en situation der lige nu truer os). Et eksempel på dette kan være, når vi vågner om natten, oplever angst og stress og ikke kan falde i søvn igen, fordi vi gruer for et forestående møde, en deadline eller en bestemt arbejdsopgave.
3F - FNYS, FLYGT OG FRYS:
Noget af det der virkelig kan true den psykologiske tryghed er det faktum, at vi alle går rundt med en gammel hjerne, der ikke altid fungerer super hensigtsmæssigt i en moderne kontekst. Hvad der gør sagen endnu mere kompleks, er at vi reagerer forskelligt med de gamle hjerner vi nu engang opererer med. Dét at kunne spotte når både du selv og andre reptil reagerer på en "imaginær sabeltiger trussel" kan markant ændre den måde du møder livet, udfordringer og mennesker på. Grundlæggende kan vores trusselsrespons deles op i 3 f’er:
Fight – de af os der reagerer med kampgejst mod en opfattet trussel (tænk eks. Inger Støjbergs ageren i rigsretssagen mod hende)
Flight – de af os der helst flytter os væk fra den opfattede trussel; både fysisk og mentalt
Freeze – de af os der går helt i stå, og faktisk ikke ser ud til at reagere i situationen. Den opblomstrede #metoo debat har italesat netop dette undervurderede reaktionsmønster, som man både kan finde hos dyreverdenen, og ved overgreb og voldtægt
8 STRATEGIER PÅ VEJ MOD MERE COMPASSION FOR DIG SELV OG ANDRE:
Den gode nyhed er, at der faktisk er meget du selv kan gøre for at minimere trusselsaktiveret reaktion - og for at flytte dig selv et mere konstruktivt sted hen i hjernen.
Få nok søvn og varierede regelmæssige måltider
Bed om hjælp – før du drukner
Operér med en kassekredit for dine egne resurser. Har du back to back møder, krævende opgaver eller ekstrem aktivitet i en periode må du ”tanke op på kontoen” andetsteds
Indlæg hjernepauser UDEN stimuli (hvilket også involverer surf/scroll og podcasts – selv de opbyggelige og spændende af slagsen)
Forventningsafstem – også med dig selv og den tidsplan du har afsat
Lad tvivlen komme både dig selv og andre til gode. Husk andre måske har andre reaktionsmønstre og behov end dig
UNDGÅ:
At bygge din kalender op med ”skumgummiklodser” der nemt kan skubbes – brug træklodser i stedet
Overspringshandlinger, aktiviteter og tanker
Husk også, at det ikke er alt som du kan gøre noget ved, som figuren her ovenover illustrerer. Nogle vilkår er fastsat af tidsånden, kulturen eller den gældende politik, og det er vigtigt at vælge kampene med omhu og bruge dine kræfter dér du virkelig kan gøre gavn.
Vil du gerne vide mere kan vi varmt anbefale at kigge forbi Mindwork eller deltagelse på én af vores ugentlige mindfulnessklasser, workshops eller yogauddannelsesmuligheder.
Kilde: The Yoga Sutras of Patanjali og Vibeke Wagener.