top of page

Hvorfor fejre Yoga?



Yoga er en unik træningsform, hvor alle aspekter af vores væsen bliver rørt. Verden har i disse år brug for både den mentale ro og fysiske bevægelse yoga kan give, så der er nok at fejre, når den niende International Yoga Day løber af staben samme dag som solhvervet 21 juni; årets længste dag på den nordlige halvkugle. Netop sammenfaldet med vores hyldest til lyset passer godt ind i tankegangen om at ”vågne op” eller blive oplyst, som både yoga og Folkeoplysning (hvor YOGA HUSET hører under) stiler efter.


I YOGA HUSET har vi valgt at ligge fejringen lørdagen efter, d.24. juni, så flest mulige mennesker har mulighed for at deltage.


Det var FN der i december 2014 besluttede at yoga skulle have sin egen internationale mærkedag med det formål at klargøre de mange gavnlige effekter denne fysiske og spirituelle praksis har. Forslaget blev fremført at Indiens premierminister Narendra Modi, der som begrundelse gav disse ord: “Yoga is an invaluable gift from our ancient tradition. Yoga embodies unity of mind and body, thought and action ... a holistic approach [that] is valuable to our health and our well-being. Yoga is not just about exercise; it is a way to discover the sense of oneness with yourself, the world and the nature.”


I en tid med både biodiversitets og klimakrise giver forbindelsen med naturen ekstra meget mening.


FN’s forslag om at markere dagen understregede også, at yoga kan hjælpe bade individer og hele befolkninger til at foretage sundere valg og fordre livsstile som medfører godt helbred. WHO har udråbt inaktivitet som én af de 10 største årsager til for tidlig død samt indtil flere såkaldte livsstilssygdomme. Herhjemme har vores egen sundhedsstyrelse også netop proklameret at styrketræning (som godt kan være med brug af egen kropsvægt som vi gør i yoga) er essentielt for både børn og voksne.


Åbent hus i YOGA HUSET Aalborg:

For femte år i træk fejrer vi International Yoga Dag – og igen år gør vi det med fokus på, at yoga er for alle – også dem der ikke kan nå deres tæer. Med mere end 108 deltagere i 2022, kunne vi konstatere, at yoga er for alle – men der er stadig plads til flere! Derfor slår vi endnu engang dørene op til Åbent Hus i YOGA HUSET Aalborg i forbindelse med International Yoga Dag lørdag d. 24. juni.


Er du i målgruppen for dette event?

  • Du er mellem 0 og 99 år gammel (kontakt os for dispensationsmuligheder)

  • Du har en krop og et sind der trænger til træning

  • Du har tøj man kan bevæge sig i - vi har måtter, udstyr, vand, the og kaffe på kanden

  • Du har hørt fra flere sider, at yoga skulle være rigtigt godt, men du er ikke parat til at betale 209 kr. for at finde ud af det.

Kan du nikke ja til bare en af ovenstående, så ja – så er du i målgruppen.


Hvad kan du forvente?

Dagens program byder på forskellige workshops i YOGA HUSET, og er for alle uanset alder, form, farve, og niveau. Alle kan være med – uanset om du tidligere har praktiseret yoga, meditation og/eller åndedrætsteknikker eller er helt ny til yoga. Udover diverse hold og workshops byder dagen på snacks og forfriskninger, konkurrencer, og selvfølgelig rig mulighed for at stille spørgsmål og bliver klogere på yogapraksissen og ikke mindst huset, hvor du bl.a. guides gennem dagen af dygtige undervisere, dimittender og det dygtige kuld fra årets yogauddannelse. – en uddannelse der udbydes af YOGA HUSET Aalborg, som uddanner kompetente yogalærer fra hele landet.


Kontakt maj@yogahusetaalborg.dk ved spørgsmål.


Se YOGA HUSETs faste lørdagsskema (som du frit kan deltage på) her: booking.sport-solution.com/weekCalendar?chainId=2320527&centerId=2320538


Dagen byder også på 4 såkaldte "Kaninklasser", hvor du kan være med når morgendagens yogaundervisere udklækkes! Kom som kanin og sæt dit præg på aspiranterne på yogauddannelsen 2023. Din konstruktive feedback til underviserne er velkommen, så de kan blive endnu dygtigere.


Aalborgs første certificerede yogauddannelse vægter praktisk erfaring, og det er en del af vores målsætning at undervise udbudte yogaklasser og ikke blot hinanden på holdet. Dette betyder selvfølgelig samtidig, at du som deltager skal forberede dig på at fejl og forvirring kan opstå som en del af læreprocessen.


Arrangementet er GRATIS men kræver tilmelding lige her: YOGA HUSET Aalborg I Strandvejen 19 I Events og workshops

79 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page