Det er officielt efterår og mange af os går og spekulerer lidt over, hvordan vi skal komme gennem de næste måneder med kulde, blæst og regn. Måske har du endda allerede fundet din vinterjakke frem og går og overvejer, hvordan den skal kunne holde dig varm hele vinteren.
Måske går du, ligesom jeg, og overvejer, hvorfor vi mennesker ikke bare går i hi? Ligesom så mange andre af vores “med-pattedyr”. Man har tidligere fundet mennesker, der har været forsvundet i mange dage, f.eks. en japaner, der i 2006 var fanget i sneen på en bjergside i 24 dage. Hans kropstemperatur var faldet til 22 grader, hans puls var næsten usporlig og hans organer var lukket ned - men han overlevede. Hans krop var gået i en form for hi.
Det er ikke længe siden, mennesket begyndte at migrere til de lavere tempererede områder (som f.eks. Skandinavien) - og det gjorde vi kun, fordi vi havde fundet ud af at bygge læ, gå på jagt, lave ild og sy tøj. Vi havde fundet ud af at beskytte os mod sult og kulde. Denne tid, fra at mennesket først begyndte at migrere nordpå og til nu, er ikke tid nok til at udvikle en metabolisme, der kan gøre det muligt for mennesket at gå i hi i flere måneder.
Men hvor vil jeg så hen med det her? For yoga kan jo ikke hjælpe os med at udvikle en metabolisme, der kan lade os sove i et halvt år og vågne op til forår og fuglefløjt. Men yogaen kan hjælpe os til at anerkende, at vi nu bevæger os ind i nogle måneder, hvor det, helt evolutionært og naturligt, er okay at sætte farten ned, finde nogle ekstra tæpper frem og måske blive indendøre med tændte stearinlys. Vi bevæger os ind i en årstid, der fortæller os, at nu er det tid til at reflektere og se indad og måske mærke efter, om det vi rent faktisk går og foretager os, er noget der fylder os op. Måske er der noget, vi skal give slip på. Ligesom træerne giver slip på de blade, der ikke længere giver energi og næring helt ned i rødderne. Måske skal vi i virkeligheden være glade for, at vi ikke bare kan sove os igennem de kommende måneder - og måske sætte stor pris på, at blive mindet om, at se lidt indad. Og så er der jo også den glimtende sne at glæde sig til. Og sne-englene. Det er faktisk ikke helt skidt. Så nu går jeg ud og køber mig noget uldent undertøj og tager en dyb indånding i den sprøde efterårsluft. Og ellers er der jo altid hot yoga, der også er ekstra rart, når kulden banker på døren.
Namasté til dig…
/Af Christinna Schrøder
