En måtte-lammer

Det er torsdag eftermiddag og jeg har lige været ude på en kort, (meget) forpustet og aldeles svedig løbetur.

Mine kolleger har overtalt mig til at løbe fem kilometer til DHL stafetten i slutningen af august, og jeg har aldrig løbet én sammenhængende kilometer.

Så ja, jeg er gået i træning og for sådan en magelig yogi som mig, går det mildest talt ad h…. til.

Men jeg prøver at fokusere på processen fremfor målet.

For det skal man jo.

Har jeg hørt.

Noget der virker godt efter en løbetur (eller en tur, hvor man også løber) er yoga.

Især nogle gode hoftestræk.

Eka pada rajakapotasana (den berygtede due).

Supta baddha konasana.

Eller min favorit; Happy Baby!!

Efter nogle minutter bliver jeg modig og finder på, at jeg skal forsøge mig med bakasana.

Bakasana.

En stilling, jeg har kæmpet med i flere år og som kræver vanvittig armbalance - i hvertfald for mit vedkommende, der har balance som en si (jeg ved godt, at ordsproget oprindeligt hedder “tæt som en si”, men jeg synes også, at “balance som en si” giver et godt billede af min balance).

Jeg kaster mig ud i det.

Får placeret hænderne foran mine fødder, squatter, placerer knæene på de små “hylder” som mine triceps former, spænder op i hele moletjavsen og løfter mig langsom og meget koncentreret fra gulvet.

Mine fødder løfter sig.

Først den ene.

Så den anden, der kun med spidsen af storetåen støtter for balance.

Det går godt!!

Pludselig løfter storetåen sig også af måtten.

Og jeg er der!!

BEKASANA!!!

I 1,5 sekund, inden jeg må kapitulere og sætte min storetå i måtten igen.

Jeg har lyst til at juble.

Danse sejrsdans.

Men husker på, at jeg netop har været i en omvendstående stilling og derfor tager 3 vejrtrækninger i balasana.

Herefter jubler jeg.

Og nu vil jeg prøve igen.

Stiller mig klar.

1-2-3 og BUM!!

Da jeg løfter min “støtte-tå” af måtten falder jeg direkte på hovedet med et kæmpe brag.

Et brag der uden tvivl har fået naboen til at undres.

“Av og hvad fanden!?” tænker jeg, da jeg efter lidt tid kommer til mig selv.

Bakasana er vanvittig provokerende.

Som en lille djævel, der sidder på min ene skulder og griner.

Som et lille barn, der vil have din fulde opmærksomhed.

Trick or treat - hvor min opmærksomhed er “treat”.

Jeg blev for selvsikker i anden omgang.

For cocky.

I CAN DO THIS!

Og dermed blev jeg “trick’et”.

Min opmærksomhed forsvandt et andet sted hen og jeg kom til at betale ved kasse et.

Med en ordentlig måtte-lammer lige i hovedet.

Og….

Egentlig giver det god mening.

Det du giver din opmærksomhed vokser.

I første omgang “voksede” bakasana på mig.

Den fik min fulde opmærksomhed.

Af anden omgang; ikke så meget.

Og igen indser jeg…

Yogaen er fandeme bare god til at vise os hvordan vi bør/kan leve vores liv.

Alt det her med at give det vi elsker og brænder for vores fulde opmærksomhed eller få et ordentligt dunk i hovedet.

En måtte-lammer.

Om det er arbejde, parforhold, børn eller livsstil - oprethold din opmærksomhed mod det du gerne vil have.

Vær i det.

Og oplev hvordan det vil lykkes.

Det er vores eget valg og det er ret interessant.

Og hvis vi glemmer det.

Måtte-lammer.


/Af Christinna Schrøder




178 visninger

YOGA HUSET Aalborg - Strandvejen 19, 9000 Aalborg - info@yogahusetaalborg.dk - ©2017 FOKUS Folkeoplysning